Tre dage i august med dansksprogede sange, et musikelskende publikum og frivillige med gør-det-selv-attitude

Tre dage

Voksen 750,- 

Ungdom (16-25 år) 500,-

Barn 125,-

To dage

Voksen 585,-

Ungdom (16-25 år) 350,-

En dag

Voksen 430,-

Ungdom (16-25 år) 250,-

Pernille Rosendahl

Soleima

Claus Hempler

Hymns from Nineveh

Stella Darla

CHÆK

JUEL

Liv Duvå

Pernille Rosendahl Soleima Claus Hempler Hymns from Nineveh Stella Darla CHÆK JUEL Liv Duvå

Program


  • Spiller torsdag.

    Pernille Rosendahl skriver på sit første danske album. Og det er netop nogle af disse dansksprogede sange plus nyfortolkninger af den danske sangskat, som vi får lov at høre d. 21. august på Bellahøj.

    Pernille Rosendahl har imponeret både publikum og kritikere med sin kraftfulde stemme og særlige evne til at ramme sit publikum i hjertet med sine sange.

    Video: Du kom med alt det der var dig


  • Spiller torsdag.

    Soleima viser sig med sin seneste udgivelse Hærværk/Mesterværk, som en de stærkeste dansksprogede sangskrivere lige nu. Med et både poetisk og samfundskritisk greb om sproget bygger hun et dybere lag på 2023-albummet Nationens Skrammer, hvor hun efter flere engelsksprogede udgivelser, allerede udfoldede sit talent for vedkommende danske
    tekster.

    Til at forløse Soliemas vision har hun allieret sig med Bjarke Niemann fra Spleen United i retning mod et tungere, mere rocket og personligt udtryk.

    Skrevet om Soleimas seneste udgivelse ”Hærværk/Mesterværk”:
    ”Der er få danske artister, der har stamina og selvtillid nok til at trække på prominente danske forfattere som Tom Kristensen og Karen Blixen. (…) På kun 33 minutter leverer Soleima en rå og vital digtsamling på niveau med tidens allerstørste poeter.

    Hærværk/Mesterværk - Side A er et oprørsk og næsten fejlfrit (mester)værk om selvudvikling og -forståelse. Det tegner rigtig godt
    for Side B.”

    ★★★★★★ Gaffa

    ”Soleima fortsætter med at være virkelig god på dansk.”
    -Politiken

    Video: Den Udødelige Historie


  • Spiller lørdag.

    Claus Hempler kommer tilbage til Bellahøj med sit suveræne band.

    Sidst de var her for tre år siden, skabte de en af de store aftener i festivalens historie med sangene fra ”Kuffert fuld af mursten”. Siden har Hempler skrevet nye sange på dansk, og en plade er på vej.

    Mon ikke vi hører nogle af dem til august sammen med ”Drømmer Om En Sang”, ”Op” og de andre klassikere fra 2019.

    Video: Jeg drømmer om en sang


  • Spiller lørdag.

    En af Danmarks bedste sangere og sangskrivere er tilbage med nye sange og giver en sjælden bandkoncert på En Sommerdag på Bellahøj.

    Siden debutalbummet i 2011, som blev kåret til Årets Album i GAFFA, har Hymns from Nineveh begejstret anmeldere og vundet et voksende publikums hjerter. Efter fire engelsksprogede albums, inkl. kæmpehittet A Kid on the Beach, skiftede mennesket bag projektet, Jonas H. Petersen, til at skrive på dansk med de to coronanedluknings-albums Sindets Asyl (2020) og Julekassen (2021), som bar på pophits som Stop Loss, Kastanjer og Stråle-Tåre-Dråbe.a

    Nu er Jonas H. Petersen tilbage med nye, stærke sange, skrevet under en længerevarende sygemelding med depression - sange, han selv havde brug for at høre, og som derfor lyser af tro, håb og kærlighed.

    Til efteråret udkom det syvende album, Parabler, som Gaffa gav 5 stjerner med ordene “Noget af den bedste sjælesorg, der længe er hørt på den danske musikscene”.

    Sidst Jonas samlede hele bandet var i et udsolgt DR Koncertsalen i foråret. Nu samles de igen og folder de komplekse lag i sangene fra Parabler, samt håndplukkede danske sange fra bagkataloget ud.

    Du kan med andre ord forvente livsbekræftende sange af høj kaliber og nærvær af den gåsehudsfremkaldende slags, når Jonas H. Petersen sammen med sit eminente orkester indtager En sommerdag på Bellahøj.

    Video: De Levende


  • ”Nordjyske Stella Darla bruger amerikanske ensomhedstraditioner til sin fornemme fortælling om aldrig at finde hjem – hverken i storby eller i egen krop.”
    Ralf Christensen, Information

    Med en kærlighed for countryens virkemidler genfortolker Stella Darla en sangskrivertradition. De historiefortællende sange behandler både hendes opvækst i Vendsyssel ligesom de kredser om kompleksiteten i venskaber, seksualitet og en søgen efter identitet.

    Bag Stella Darla står sanger, sangskriver og producer Emilie Ohrt - med sig på scenen har hun et band, der i sin sammensætning af pedal steel guitar, trommer synthesizers og vokalharmonier skaber et rum med plads til både det akustiske og det æteriske.

    Stella Darlas debutalbum” Miss Nordjylland” udkom i 2024.

    Video: Miss Nordjylland


  • JUEL er en duo med base på Det fri gymnasium på Nørrebro.

    Wilfred og Vilma laver ukonventionelle tracks, som den uimodståelige vennehyldest ”Viceværten Villy”

    Video: Viceværten Villy


  • Liv Duvå seneste romas ”Ned fra himlen” er en roman om en ung mor på flugt og et portræt af Velfærdsdanmark. Det er en fortælling om alt det, vi arver fra tidligere generationer, om ophobede giftstoffer og den historie, vi bærer med os.

    Vinder af Politikens litteraturpris 2024.

    "Den bedste socialrealistiske roman i årevis."
    – Information

    "Storslået … Den store samtidsroman om velfærdsdrømmen på Vestegnen."
    –  Politiken

    Video: Liv fortæller om “Ned fra himlen”

Om festivalen

En sommerdag på Bellahøj er en tillidsfestival i et glemt amfiteater mellem Brønshøj og København NV - bygget på et tæt forhold mellem lokalområde, frivillige, publikum og musikere.

Festivalen er non-profit med passion for musikken og lyrikken.

LÆS MERE